I 1958 startede det, der kaldes den anden industrielle revolution - en international højkonjunktur. Efter en periode med nedtur begyndte efterspørgslen på industrivarerne at stige, samt u-landens råstoffer faldt. Det førte til øget international handel, og dansk industri kunne nu klare konkurrencen og udnytte mulighederne.
Resultatet af højkonjunkturen var en årlig økonomiske vækst på ca. 5 %, og arbejdsløsheden forsvandt. Den øget produktion skabte mangel på arbejdskraft, hvilket lokkede gæstearbejdere til landet. Derudover kom kvinderne for alvor på arbejdsmarkedet, og antallet steg fra 500.000 i 1958 til 1 million i 1973.[1]
En konsekvens af den anden industrielle revolution var nedprioritering af landbruget. Landmændenes arbejde blev erstattet at maskiner som mejetærskere og traktorer, hvilket gjorde det svært at holde det trit. Derfor måtte der lukke ca. 20 landbrug om dagen, et fald fra 320.000 i 1958 til 140.000 i 1973. Det var de små husmandsbrug, der måtte lukke, og lægges sammen med andre landbrug, så der dannedes færre, men større landbrug. Nedskæringen af landbrugene resulterede i, at levestandarden for landbrugsfamilierne forringedes, og staten blev derfor presset til at yde støtte - i 1972 betalte staten 1/3 af landmændenes inkomst.
Eftersom produktionen steg i takt med den internationale handel, blev verden mere globaliseret. Derfor indledtes der samarbejde mellem nogle af Europas lande, fx Fællesmarkedet, EF, der indbefattede Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemborg. EF var et økonomisk samarbejde med indbyrdes frihandel og fælles ydre toldgrænser. Et andet samarbejde var EFTA med England, Sverige, Norge, Danmark, Schweiz, Østrig og Portugal, med indbyrdes frihandel, men egne toldgrænser over for tredielande. [2] Landmændene i Danmark var interesseret i at indgå i disse samarbejde, da fx EF ydede landbrugsstøtte og Danmark blev i 1973 medlem, og medlem af EFTA i 1960.
Problemstillinger:
Hvilke konsekvenser havde den anden industrielle revolution for arbejdsmarkedet?
Hvordan påvirkede den anden industrielle revolution kvindens rolle i hjemmet?
Hvilken rolle fik Danmark på det internationale marked efter den anden industrielle revolution?
Den anden industrielle revolution
I 1958 startede det, der kaldes den anden industrielle revolution - en international højkonjunktur. Efter en periode med nedtur begyndte efterspørgslen på industrivarerne at stige, samt u-landens råstoffer faldt. Det førte til øget international handel, og dansk industri kunne nu klare konkurrencen og udnytte mulighederne.
Resultatet af højkonjunkturen var en årlig økonomiske vækst på ca. 5 %, og arbejdsløsheden forsvandt. Den øget produktion skabte mangel på arbejdskraft, hvilket lokkede gæstearbejdere til landet. Derudover kom kvinderne for alvor på arbejdsmarkedet, og antallet steg fra 500.000 i 1958 til 1 million i 1973.[1]
En konsekvens af den anden industrielle revolution var nedprioritering af landbruget. Landmændenes arbejde blev erstattet at maskiner som mejetærskere og traktorer, hvilket gjorde det svært at holde det trit. Derfor måtte der lukke ca. 20 landbrug om dagen, et fald fra 320.000 i 1958 til 140.000 i 1973. Det var de små husmandsbrug, der måtte lukke, og lægges sammen med andre landbrug, så der dannedes færre, men større landbrug. Nedskæringen af landbrugene resulterede i, at levestandarden for landbrugsfamilierne forringedes, og staten blev derfor presset til at yde støtte - i 1972 betalte staten 1/3 af landmændenes inkomst.
Eftersom produktionen steg i takt med den internationale handel, blev verden mere globaliseret. Derfor indledtes der samarbejde mellem nogle af Europas lande, fx Fællesmarkedet, EF, der indbefattede Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemborg. EF var et økonomisk samarbejde med indbyrdes frihandel og fælles ydre toldgrænser. Et andet samarbejde var EFTA med England, Sverige, Norge, Danmark, Schweiz, Østrig og Portugal, med indbyrdes frihandel, men egne toldgrænser over for tredielande. [2] Landmændene i Danmark var interesseret i at indgå i disse samarbejde, da fx EF ydede landbrugsstøtte og Danmark blev i 1973 medlem, og medlem af EFTA i 1960.
Problemstillinger:
Hvilke konsekvenser havde den anden industrielle revolution for arbejdsmarkedet?
Hvordan påvirkede den anden industrielle revolution kvindens rolle i hjemmet?
Hvilken rolle fik Danmark på det internationale marked efter den anden industrielle revolution?
Alternative artikler: (Links):
http://www.kvinfo.dk/side/1053/
http://translate.google.com/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://en.wikipedia.org/wiki/Second_Industrial_Revolution
http://ibog.teknologihistorie.systime.dk/index.php?id=167